
10.05.2022 12:41
AC Horsens inviterer alle målmænd fra U10 og ældre til målmandscamp på CASA Arena Horsens søndag den 29. maj.
Tilbuddet gælder alle ungdomsmålmænd, drenge og piger, fra klubberne i Insero Klubsamarbejdet.
Rasmus Horup er målmandstræner på Akademiet, og han vil tilrettelægge og udføre målmandscampen.
Programmet ser således ud søndag den 29. maj:
08.00: Velkommen og information om dagen
08.15: Målmandstræning – redningsspillet
09.30: Videoanalyse fra træningen
10.15: Målmandstræning – 1 mod 1 spillet
11.30: Frokost
12.00: Konkurrencer
12.45: Følge målmandsopvarmning til divisionskamp
13.30: Klar til divisionskamp mod Hvidovre IF på CASA Arena Horsens
15.30: Kampen er slut, tak for i dag
Prisen for søndagens målmandscamp er kun 695 kroner og indeholder: Målmandstræning på højt niveau, frokost, vand, frugt, billet til kampen mod Hvidovre IF, sodavandsbillet til boderne.
Tilmelding skal ske til Torben Knudsen på [email protected] senest onsdag den 25. maj, og betaling skal ske til konto- og registreringsnummer: 5376 – 0000242062. Husk at skrive deltagernavn i overførslen.