AC Horsens akademi søger scouts til børne- og ungdomsfodbold

21.06.2022 12:45

Bliv en del af Akademiet.

AC Horsens' akademi ønsker at opgradere scoutingen og identificeringen af dygtige spillere i Horsens og omegn.

Vi søger scouts til børne- og ungdomsfodbold.

• Du vil sammen med andre scouts få ansvar for en årgang.
• Du skal være villig til at se 2 kampe om ugen i gennemsnit.
• Du vil ugentligt få tilsendt en liste med kampe du selv kan vælge fra.
• Du vil blive klædt på med AC Horsens akademis scouting uddannelse og vil løbende kunne spare med medarbejdere på AC Horsens akademiet således du opnår faglig udvikling.
• Du vil få indblik i AC Horsens talent-id og få adgang til at indrapportere via AC Horsens scouting analyzer.

Der er ingen krav for uddannelse eller erfaring da det vigtigste er interesse i at se kampe og dygtiggøre sig både praktisk og teoretisk.

Kampene ligger primært om aftenen og i weekenden.

Du bedes sende en beskrivelse af din motivation og baggrund for at være scout for AC Horsens akademiet til [email protected].

For spørgsmål bedes du sende en mail på [email protected] eller ringe på telefon +45 26 82 77 00.