AC Horsens kigger nærmere på venstre back

20.06.2022 11:19

Mathias Brems viser sig frem på Langmarksvej.

Sommerferien er slut for AC Horsens’ spillere mandag den 20. juni, når det gule trænerteam samler truppen til sæsonens første træningspas.

Om en måned går det løs i sæsonpremieren mod FC København, og spillerne kan inden kampen i Parken se frem til mange træningspas og et par træningskampe mod OB og Viborg F.F.

Der er et nyt ansigt på banen mandag den 20. juni og et par dage frem, for Mathias Brems, der er på kontrakt i OB, har fået lov til at vise sig frem på Langmarksvej.

20-årige Brems kan både spille venstre back og venstre wingback og beskrives som en hurtig og fysisk god spiller. Han har ni ungdomslandskampe på sit CV.