Har du husket at købe sæsonkort på abonnement?

04.07.2022 10:13

Hvis du køber sæsonkort på abonnement, opnår du en række økonomiske og praktiske fordele.

Søndag den 17. juli klokken 16.00 sparker AC Horsens sæsonen i gang med udekampen mod FC København i Parken, og der venter en spændende sæson i 3F Superligaen.

AC Horsens har haft godt gang i salget af sæsonkort, og klubbens fans har taget rigtig godt imod sæsonkort på abonnement.

Der er god grund til at skifte sit gamle sæsonkort ud med et sæsonkort på abonnement, for det er markant billigere, og man skal ikke tænke over at få det fornyet efter hver sæson – det er ganske enkelt meget nemmere. Derudover er der også en række fordele, for sæsonkortholdere får 10 procent rabat på drikkevarer på stadion, 10 procent rabat på merchandise købt på stadion og 10 procent rabat på udebaneture.

Læs mere om sæsonkort her.

AC Horsens’ yngste sæsonkortholdere er medlemmer af ACHibalds Venner, og de er alle mellem 3 og 15 år. Alle medlemmer af ACHibalds Venner får gratis popcorn til hver eneste kamp, og de får mulighed for at løbe på banen med ACHibald, når ”de gule” spiller på hjemmebane. Som noget nyt opnår ACHibalds Venner også rabat til Horsens Legeland.

Klik her for at læse mere om ACHibalds Venner.