Videoanalytiker i superligaklasse

02.06.2022 10:51

Bliv en del af et vinderhold.

AC Horsens søger pr. 20. juni 2022 eller snarest derefter en videoanalytiker til at udføre opgaver omkring videooptagelse- og analyse af førsteholdets træning og kampe samt modstanderanalyse.

Arbejdstiden vil primært følge førsteholdets, som både omfatter trænings- og kampdage. Det forventes, du har kendskab til og erfaring med brug af WyScout, SportsCode og/eller andre analyseværktøjer.

Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte sports- og talentchef Niels Erik Søndergård på [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Foto: Charlotte Adsbøl