AC Horsens med ny superligarekord

28.07.2022 09:33

Hans Kleberg har kigget nærmere på statistikkerne.

AC Horsens har fået en forrygende start på superligasæsonen 2022/23 med sejre på 1-0 ude mod de danske mestre FC København og hjemme mod Lyngby.

”De gule” har dermed sat en ny superligarekord, da det er første gang, at en oprykker har vundet de to første kampe OG uden at modstanderne har scoret.

I sæsonen 2018/19 startede oprykkerne fra Vendsyssel FF også med at vinde de to første kampe (3–2 hjemme over OB og 3–2 ude over Esbjerg fB), MEN det var uden clean sheets.

En sæsonstart med to sejre i Superligaen har AC Horsens i øvrigt præsteret to gange tidligere.

I sæsonen 2007/08 startede ”de gule” med at vinde med 2–1 ude over AGF og derefter blev FC Midtjylland besejret med samme cifre. De tre følgende kampe endte alle uafgjort.

I sæsonen 2017/18 indledte AC Horsens også med at vinde 2–1 ude over AGF og vandt derefter med 4–1 hjemme mod Lyngby. Kamp nummer tre resulterede i et nederlag på 1–0 ude mod OB.

Kan AC Horsens med en sejr ude over AaB sætte endnu en klubrekord med maksimum efter de tre første kampe?

At den flotte sæsonstart også indeholder en sejr over de regerende danske mestre fra FC København (og iflg. Danske Spil favorit til at gentage det) gør bare præstationen endnu flottere. Gennem tiderne har AC Horsens i øvrigt besejret de regerende danske mestre fem gange, jf. nedenstående oversigt:

Dato

Kamp

Resultat

07.05.2006

AC Horsens – Brøndby IF

4 – 1

05.05.2008

AC Horsens – FC København

3 – 2

17.10.2011

AC Horsens – FC København

2 – 0

08.03.2020

FC København – AC Horsens

0 – 1

17.07.2022

FC København – AC Horsens

0 – 1

Har AC Horsens nogensinde vundet en superligakamp mod det hold, der sluttede sæsonen som danske mestre? Ja, der er sket to gange:

Dato

Kamp

Resultat

16.07.2018

FC København – AC Horsens

1 – 2

01.06.2020

FC Midtjylland – AC Horsens

0 – 1

Kilde: Hans Kleberg