U19: ”De gule” vandt 2-0 for anden uge i træk

20.09.2022 12:05

SønderjyskE blev sænket i egen hule.

U19-mandskabet vandt for anden weekend i træk 2-0, da holdet gæstede Sønderjyske og vandt 2-0. I en 1. halvleg, hvor kampen bølgede lidt frem og tilbage, var det få med muligheder. Roche blev spillet fri af hjemmeholdets keeper, men nåede ikke at få afsluttet, mens hjemmeholdets farligste forsøg tog Andreas Hermansen sig af. Jashar Beluli fik også en stor mulighed, men måtte se sit forsøg stryge lige forbi. 

I 2. halvleg satte gæsterne sig mere på tingene, og efter 67 minutter bragte Angelo gæsterne foran, da han rettede et indlæg i mål. Kort efter burde både Lukas Wagner og Jetmir Beluli have udbygget føringen, men 2-0 scoringen kom først i overtiden, da Victor Laursen flot bleb spillet fri af Jetmir, og Victor sparkede sikkert bolden ind under hjemmeholdets keeper, og derfor kunne U19 for anden weekend i træk tage 3 point på kontoen. 

- Vores 2. halvleg er den bedste halvleg vi har spillet i denne sæson, så den er vi meget tilfredse med. Her skaber vi en del store chancer, mens vi ikke tillader meget den anden vej. 1. halvleg var meget jævnbyrdig, men vi laver igen for mange fejl i vores spil med bolden, så her skal vi fortsat have fokus. Vi spiller for anden weekend i træk til 0, hvilket vi går rigtig højt op i, og stor ros til bagkæden ført an af Lukas Wagner og Gustav Jørgensen, og med en sikker sidste skanse bagi i Andreas Hermansen. Nu har vi to uger inden vi får besøg af Lyngby, og her skal vi på træningsbanen og dygtiggøre os, slutter cheftræner Christian Hansen. 

Sønderjyske - AC Horsens 0-2 (0-0)
67' - 0-1 - Angelo Nehme (Oliver Roche)
90' - 0-2 - Victor Laursen (Jetmir Beluli)