Forløsende 4-1 sejr i Køge

03.11.2023 21:59

”De gule” kom tilbage på sejrssporet.

Cheftræner Joakim Persson havde rystet posen inden dagens opgør mod HB Køge, og det betød blandt andet startdebut til 17-årige Hjalte Toftegaard i NordicBet Ligaen, hvilket han løste fremragende.

Alagie Saine spillede højre back, og Frederik Heiselberg og Jakob Ankersen udgjorde angrebsduoen.

Elijah Just bragte AC Horsens foran i det syvende minut, da han sagde farvel til et par modstandere og spillede et-to med Aron Sigurdarson, der smart fandt ham med en aflevering bagom støttebenet.

10 minutter senere øgede Aron Sigurdarson til 2-0, da han huggede bolden op i krydset med venstreskøjten.

Værterne havde et par nærgående forsøg, men Matej Delac var sikkerheden selv, og da bolden var på vej ind i netmaskerne i det 36. minut, så reddede Søren Reese på stregen.

Det lignede en sikker 2-0 føring til AC Horsens ved pausen, men Erkan Semovski reducerede uventet lige før pauseteen.

I 2. halvleg kunne Søren Reese have udbygget føringen efter en stor hovedstødschance, men han headede over mål. Efter en times spil viste Marinus Larsen sin fine sparketeknik frem ved at hamre bolden i nettet fra kanten af feltet til 3-1.

Det tog brodden af værterne, der ikke havde meget mere at komme med, og AC Horsens var tættere på 4-1. Jakob Ankersen manglede de sidste marginaler, da han skud prellede af på stolpen med 10 minutter tilbage af kampen.

Anders K. Jacobsen blev skiftet ind i slutfasen, og et minut senere fandt Jacob Buus ham med en perfekt aflevering i feltet, og målnæsen svigtede ikke – 4-1.

Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.

AC Horsens skal i kamp igen fredag den 10. november klokken 19.00, når AC Horsens møder FC Fredericia på Nordstern Arena Horsens. Klik her for at købe billet til kampen.

HB Køge – AC Horsens 1-4 (1-2)
0-1 Elijah Just (7.)
0-2 Aron Sigurdarson (18.)
1-2 Erkan Semovski (43.)
1-3 Marinus Larsen (61.)
1-4 Anders K. Jacobsen (84.)

AC Horsens: Delac, Saine (Ludwig, 73.), Stanisic, Reese, Ekeroth, Just (Jacobsen, 83.), Larsen (Ejupi, 83.), Toftegaard (Buus, 73.), Sigurdarson, Ankersen, Heiselberg (Belili, 86.).

HB Køge: John, Gedsted (Madsen, 77.), Gudmann, Cavnic, Larsen (Bayrak, 69.), Seehusen (Larsen, 85.), Jensen, Jørgensen, Semovski, Dhaflaoui (Jakobsen, 69.), Dorgu (Tue, 85.).

Advarsel, AC Horsens: Stanisic (48.), Larsen (67.), Heiselberg (78.)

Advarsel, HB Køge: Jensen (40.), Cavnic (54.), Seehusen (80.)

Tilskuere: 1.123

Dommer: Mostafa Seyfi