Overtidsscoring kostede sejren

10.11.2023 20:40

Det lignede tre gule point, men FC Fredericia udlignede i overtiden.

AC Horsens tog imod FC Fredericia fredag aften, og hjemmeholdet fik en god start på kampen med en stor chance til Elijah Just allerede i det syvende minut, men gæsterne slap med skrækken. Det var kvikke kombinationer, der banede vejen for chancen, men Justs skud blev blokeret.

I det 11. minut sendte Elijah Just en fremragende bold frem til Frederik Heiselberg, der tog et godt løb. Heiselberg nåede bolden, og keeperen måtte bruge ulovlige midler for at stoppe ham.

Aron Sigurdarson var som altid usvigelig sikker fra pletten.

Tre minutter før pausen var Elijah Just i centrum igen, da han tog bolden med ind i feltet og snød en modstander, inden han trykkede af, men keeperen reddede til hjørnespark.

FC Fredericia kunne ikke dirke den gule defensiv op efter pausen, men det lykkedes alligevel at udligne i overtiden, da Tobias Bachs skud blev rettet af og landede uden for Matej Delacs rækkevidde.

Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.

AC Horsens skal i kamp igen fredag den 24. november, når AC Horsens møder FC Helsingør på Helsingør Ny Stadion. Klik her for at købe billet til udebaneturen.

Næste hjemmekamp – og efterårssæsonens sidste - er fredag den 1. december klokken 19.00, når AC Horsens møder Hobro IK på Nordstern Arena Horsens. Klik her for at købe billet til den næste hjemmekamp.

AC Horsens – FC Fredericia 1-1 (1-0)
1-0 Aron Sigurdarson (12.)
1-1 Tobias Bach (90.)

AC Horsens: Delac, Saine (Stanisic, 46.), Ludwig, Reese, Ekeroth, Just (Kristensen, 88.), Toftegaard (Jacobsen, 60.), Larsen, Sigurdarson (Opondo, 88.), Ankersen, Heiselberg (Ejupi, 65.).

FC Fredericia: Mehder, Fischer, Juelsgård (Bækgård, 87.), Wohlgemuth, Christensen (Egelund, 78.), Hetemi (Marcussen, 60.), Berger (Jessen, 59.), Bach, Simonsen (Dall, 59.), Røjkjær, Jakobsen.

Advarsel, AC Horsens: Ekeroth (29.)

Advarsel, FC Fredericia: Ingen

Tilskuere: 1.269.

Dommer: Lasse Læbel Graagaard

Foto: Rsfoto