Vinterens opstartsprogram

11.12.2023 08:18

AC Horsens krydrer opstarten med seks træningskampe og en træningslejr i Spanien.

I øjeblikket holder AC Horsens’ spillere og trænere juleferie, og de møder ind til opstartens første træningspas torsdag den 4. januar 2024.

Den første træningskamp falder et par uger inde i opstarten, når Aarhus Fremad kommer på besøg, og ”de gule” når en træningskamp mere på udebane mod Viborg F.F., inden der er afgang til træningslejren i Spanien den 28. januar.

Efter en uge og et par træningskampe under varmere himmelstrøg vender AC Horsens hjem igen, og herefter venter to træningskampe, inden forårssæsonen bliver fløjtet i gang.

Svenske Kalmar FF venter på udebane i Lund den 9. februar, og opstartens sidste træningskamp bliver mod Esbjerg fB den 17. februar.

Herefter er der en uge til forårspremieren mod Kolding IF på Nordstern Arena Horsens.

Herunder er en oversigt over kampene – vær opmærksom på at der kan ske ændringer i spillested og tidspunkt:

Lørdag den 20. januar klokken 13.00: AC Horsens – Aarhus Fremad

Torsdag den 25. januar klokken 13.00: Viborg F.F. – AC Horsens

Søndag den 28. januar – mandag den 5. februar: Træningslejr i Spanien

Lørdag den 3. februar klokken 13.00: AC Horsens – Östersunds FK (Sverige)

Lørdag den 3. februar klokken 16.00: AC Horsens – FC Krybas (Ukraine)

Fredag den 9. februar: Kalmar FF – AC Horsens (spilles i Lund, Sverige)

Lørdag den 17. februar klokken 13.00: AC Horsens – Esbjerg fB