Ta’ med fanbussen til Brøndby

07.02.2023 13:11

AC Horsens sparker forårssæsonen i gang med en udekamp i Brøndby.

AC Horsens møder Brøndby IF på udebane søndag den 19. februar klokken 18.00, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Brøndby Stadion.

Endelig er ventetiden slut, og der skal igen spilles om point igen, og AC Horsens kan få en fremragende start på en hæsblæsende forårssæson med point på Vestegnen. Der bliver en forrygende søndag med masser af stemning, hygge og fodbold, og AC Horsens gennemfører turen, hvis der er minimum 30 tilmeldte.

Der er mødetid søndag den 19. februar klokken 13.00 ved HfS-Caféen, afgang klokken 13.15 og der vil være to pauser undervejs, inden bussen ankommer til Brøndby omkring klokken 17.30. Bussen sætter kursen mod Langmarksvej igen 10 minutter efter slutfløjtet og lander i Horsens omkring klokken 01.00.

Pakken til udebaneturen inkluderer bustransport og billet til kampen og koster 250 kroner for voksne, 225 kroner for pensionister og 200 kroner for børn.

Tilmelding til udebaneturen skal ske senest fredag den 17. februar klokken 12.00.

Er du sæsonkortholder? Så husk at du kan benytte stregkoden fra dit sæsonkort i rabatfeltet og få rabat på turen.

Hvis du ønsker at tage turen til Brøndby, så skal du købe billet via Brøndby IF’s hjemmeside.

Klik her for at købe billet til udebaneturen.