Fremragende 1. halvleg og pauseføring var ikke nok til point

12.03.2023 16:57

AC Horsens var foran med 1-0 mod FC København, der afgjorde kampen på en håndfuld minutter i begyndelsen af 2. halvleg.

Anders K. Jacobsen sørgede for en drømmestart med en scoring allerede i det andet minut af dagens opgør mod FC København, da han klinik sendte bolden i kassen efter en fejl af Kevin Diks.

Thomas Santos var tæt på at øge føringen i det ottende minut, men bolden blev reddet på stregen, og der gik også et sus gennem de 6.000 tilskuere på Nordstern Arena Horsens, da Lubambo Musonda sendte et projektil over mål i det 26. minut.

Føringen holdt til pausen, men desværre viste gæsterne klassen i en god håndfuld minutter efter pausen, da de scorede tre gange fra det 48. minut til det 54. minut.

AC Horsens fortsatte ufortrødent, og det var flere gange lige ved og næsten, men der faldt ikke flere gule mål. Til gengæld lukkede og sluttede Elias Jehlert med 4-1 målet i overtiden.

AC Horsens skal i kamp igen søndag den 19. marts klokken 15.00, når det gælder opgøret mod Lyngby. Klik her for at købe billet til udebaneturen.

Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.

AC Horsens – FC København 1-4 (1-0)
1-0 Anders K. Jacobsen (2.)
1-1 Denis Vavro (48.)
1-2 Hákon Haraldsson (52.)
1-3 Jordan Larsson (54.)
1-4 Elias Jehlert (90.)

AC Horsens: Delac, Buus (Makienok, 83.), Gomez (Lassen, 22.), Kiilerich, Ludwig, Musonda, Kruse, Drachmann (Gemmer, 61.), Opondo (Just, 61.), Jacobsen (Sigurdarson, 61.), Santos.

FC København: Grabara, Diks, Vavro, Khocholava (Lund, 73.), Jelert, Claesson, (Clem, 62.), Lerager, Larsson (Goncalves, 67.), Haraldsson (Cornelius, 73.), Daramy.

Advarsel, AC Horsens: Ingen.

Advarsel, FC København: Vavro (78.)

Tilskuere: 5.973

Dommer: Jens Maae

Klik her for at læse mere statistik fra kampen på superliga.dk