Truppen mod FC København

11.03.2023 15:36

Matej Delac er tilbage i truppen for første gang siden den 28. oktober 2022.

Det gule trænerteam kan glæde sig over, at de igen råder over Matej Delac, der blev ramt af en alvorlig skade i kampen mod FC Nordsjælland den 28. oktober 2022.

Han blev efterfølgende opereret af en finsk specialist og har været igennem et godt genoptræningsforløb, inden han stille og roligt blev sluset ud på træningsbanen. Han har trænet fuldt med i et stykke tid, og han er altså kampklar nu.

Måske kommer han i kamp allerede i morgen mod FC København, der kommer til Horsens for at jagte alle tre point i bestræbelserne på at holde snor i eller måske endda overhale FC Nordsjælland på førstepladsen.

Det er københavnerne, der har revanche til gode, for det var ”de gule”, der vandt sæsonpremieren mod FC København, da Lubambo Musonda blev matchvinder i 1-0 sejren.

I skrivende stund er der solgt over 6.000 billetter til kampen, så der venter en fed kulisse på Nordstern Arena Horsens.

Klik her for at købe billet til kampen.

Herunder kan du se et interview med cheftræner Jens Berthel Askou.

Følgende spillere er udtaget til morgendagens kamp:

1. Matej Delac
4. Malte Kiilerich
6. Moses Opondo
8. Janus Drachmann
9. Anders K. Jacobsen
11. Aron Sigurdarson
13. Simon Makienok
14. Jonas Gemmer
15. Jacob Buus
16. Samuel Brolin
17. Mikkel Lassen
18. Thomas Santos
19. Marcus Hannesbo
21. James Gomez
22. Tobias Stagaard
23. David Kruse
24. Lubambo Musonda
26. Samson Iyede
27. Elijah Just
29. Jashar Beluli
33. Alexander Ludwig