Flot mål af Santos var ikke nok til point

16.04.2023 13:33

Værterne fra Lyngby vandt med 2-1 over ”de gule”.

Det blev desværre ikke til gule point i Lyngby på en dag, hvor AC Horsens ikke kunne ramme niveauet fra kampen mod Silkeborg i tirsdags.

Hjemmeholdet bragte sig foran i det 25. minut, da et hjørnespark fik lov til at passere alt og alle, og da bolden dumpede ned i feltet, sendte Sævar Atli Magnusson den i netmaskerne.

AC Horsens svarede dog godt igen fire minutter senere, da Thomas Santos klappede en returbold fladt i kassen – nøjagtig som Opondo gjorde i den seneste kamp mod Silkeborg.

Matej Delac måtte agere redningsmand et par gange i 2. halvleg. Første gang i det 48. minut, da Kolbeinn Finnsson afsluttede fra tæt hold, men den kroatiske keeper reddede flot, og han var også en vigtig mand, da Sævar Atli Magnusson lurede på en tilbagelægning. Delac kom frygtløs ud af sit mål og pillede pynten af islændingen.

Desværre kunne hjemmeholdets Marcel Rømer smykke sig med helterollen, da han udnyttede en passiv AC-defensiv og scorede i det lange hjørne.

AC Horsens får mulighed for at komme tilbage på sejrssporet søndag den 23. april klokken 14.00, når ”de gule” møder FC Midtjylland på Nordstern Arena Horsens. Klik her for at købe billet til kampen.

Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.

Lyngby Boldklub – AC Horsens 2-1 (1-1)
1-0 Sævar Atli Magnusson (25.)
1-1 Thomas Santos (29.)
2-1 Marcel Rømer (71.)

AC Horsens: AC Horsens: Delac, Buus (Santos, 14., Musonda, 80.), Gomez, Riisgaard Jensen, Ludwig (Hannesbo, 81.), Lassen, Drachmann (Sigurdarson, 46.), Kruse, Opondo, Just (Iyede, 65.), Jacobsen.

Lyngby: Kikkenborg, Hamalainen (Storm, 84.), Hey, Bjelland, Gregor, Finnsson (Ngabo, 62.), Rømer, Winther, Corlu(Riis, 90.) , Gytkjær, Magnusson (Knudsen, 90.).

Advarsel, AC Horsens: Drachmann (41.)

Advarsel, Lyngby: Gytkjær (41.), Hey (58.)

Dommer: Jens Maae        

Klik her for at se statistik fra kampen på superliga.dk