Første nederlag i Future Cup
17.04.2023 17:26
Viborg F.F. vandt med 2-1.
AC Horsens var på besøg hos Viborg F.F. mandag eftermiddag, og Future Cup-kampen sluttede med en 2-1 sejr til de grønne værter.
Kampen var kun et minut gammel, da hjemmeholdet kom for let til afslutning i forbindelse med et hjørnespark. Fire minutter senere var Samson Iyede tæt på at bringe balance i regnskabet efter flot forarbejde af Jashar Beluli, der to minutter senere blev serviceret af Aron Sigurdarson, men han afsluttede lige på målmanden.
Duoen Samson Iyede og Jashar Beluli sørgede for udligningen i det 18. minut, da Beluli assisterede Iyede.
Viborg F.F. slog til igen i det 24. minut, da AC Horsens ikke fik afværget en farlig situation, og så lå bolden i netmaskerne bag Brolin.
Begge mandskaber var tæt på at score frem mod pausen, og for AC Horsens var det igen Samson Iyede og Jashar Beluli.
2. halvleg var kun et par minutter gammel, før Samson Iyede satte sidste fod på et flot angreb, men han sparkede desværre forbi mål, og i slutminutterne var Oliver Roche tæt på at udligne, men tættere på kom ”de gule” ikke.
AC Horsens: Brolin, Kirkel (Larsen, 80.), Saine, Kiilerich, Stagaard (Isager, 60.), Nehme, Toftegaard, Gemmer (Dahl, 60.), Sigurdarson (Roslyng, 46.), Beluli, Iyede (Roche, 60.).
Foto: Reese Studios