Gult nederlag trods god præstation

23.04.2023 15:03

AC Horsens måtte forlade banen uden point, da FC Midtjylland vandt med 2-0.

Solen skinnede på Nordstern Arena Horsens søndag eftermiddag, og AC Horsens og FC Midtjylland leverede en seværdig kamp på den gule hjemmebane.

Desværre var det midtjyderne, der var skarpest i de afgørende situationer, og derfor kunne de rejse hjem til Heden med en 2-0 sejr.

Det første mål faldt i det niende minut og blev udløst af en tilfældighed. Gustav Isaksen sendte bolden på stolpen, og den hoppede ud på James Gomez og tilbage i netmaskerne.

AC Horsens havde også bolden på stolpen, da Anders K. Jacobsen drejede rundt og huggede, men desværre havde ”de gule” ikke det helt, midtjyderne havde, og der stod fortsat 0-1 på måltavlen.

Det gulklædte hjemmehold kom rigtig godt ud fra pausen, og der var kun spillet en håndfuld minutter, da James Gomez fandt Magnus Riisgaard Jensen inde foran mål, men han kunne ikke få power nok i sit hovedstød.

Jonas Gemmer sendte bolden i netmaskerne efter en times spil, men målet blev annulleret på grund af offside.

Det lå ikke i luften, at FC Midtjylland skulle udbygge føringen, men det skete alligevel i det 69. minut, da Gustav Isaksen scorede til slutresultatet 2-0.

AC Horsens skal i kamp igen allerede på fredag den 28. april klokken 19.00 mod OB på Nordstern Arena Horsens. Klik her for at købe billet til kampen.

Fangruppen Alliancen har arrangeret fanmarch før kampen. Læs mere om det her.

Klik her for at læse mere om kampen på Horsens Folkeblads hjemmeside.

AC Horsens – FC Midtjylland 0-2 (0-1)
0-1 Selvmål (9.)
0-2 Gustav Isaksen (69.)

AC Horsens: Delac, Santos, Gomez, Kiilerich, Riisgaard Jensen, Lassen (Sigurdarson, 73.), Kruse, Gemmer (Musonda, 75.), Opondo, Just, Jacobsen (Iyede, 86.).

FC Midtjylland: Lössl, Dalsgaard, Gartenmann, Juninho, Paulinho (Døhr Thychosen, 75.), Sørensen, Martinez, Gigovic (Simsir, 62.), Olsson, Isaksen (Chilufya, 75.), Brumado (Charles, 67.).

Advarsel, AC Horsens: Kruse (27.), Riisgaard Jensen (36.)

Advarsel, FC Midtjylland: Charles (74.)

Tilskuere: 3.527

Dommer: Lasse Læbel Graagaard

Klik her for at læse mere statistik fra kampen på superliga.dk

Foto: Reese Studios