Hjælp AC Horsens med din mening i SuperligaSurvey 2023

03.06.2023 12:14

Nu kan du tilmelde dig SuperligaSurvey 2023 og hjælpe AC Horsens med at forbedre oplevelsen på Nordstern Arena Horsens.

I løbet af maj gennemfører klubberne i 3F Superligaen endnu engang en af Danmarks største kundeundersøgelser, hvor tilskuere og fans har mulighed for at komme til orde og direkte være med til at løfte stadionoplevelsen til nye højder, og du kan allerede nu tilmelde dig.

I over 10 år har klubberne brugt Superliga Survey til at få værdifulde input til, hvordan de kan forbedre oplevelsen på stadion, skabe en bedre dialog med fans og styrke deres markedsføring. Undersøgelsen har gennem årene vist, hvor der er potentiale til at forbedre sig og givet mulighed for at teste nye ideer i forhold til alt fra merchandise til stemningsskabende tiltag.

AC Horsens opfordrer alle tilskuere og fans til at klikke ind på nedenstående link, så stadionoplevelsen får et løft til gavn for alle.

Klik her for at tilmelde dig undersøgelsen.