Ta’ med på udebaneturen til Lyngby
11.04.2023 12:50
AC Horsens møder Lyngby Boldklub på udebane på søndag, og ”de gule” arrangerer bustur for de gule fans.
AC Horsens spiller på udebane for anden runde i træk, når turen går til Sjælland søndag den 16. april for at møde Lyngby Boldklub på Lyngby stadion.
Kampen fløjtes i gang klokken 14.00, så der er mødetid ved Nordstern Arena Horsens klokken 09.00 og afgang kort efter.
Bussen ankommer til Lyngby Stadion omkring klokken 13.30 og er tilbage i Horsens igen cirka klokken 20.15.
Prisen for bustur inklusiv billet til kampen er 350 kroner for voksne, 300 kroner for pensionister og 250 kroner for børn.