Kamp på LØRDAG vs Lyngby

50% - AC Horsens halverer billetprisen til Lyngby-brag

29.05.2023 15:18

Specialpriserne gælder både i udebaneafsnittet, på Nordtribunen og i stemningsafsnittet.

Intet er afgjort i bunden af 3F Superligaen med kun én spillerunde tilbage, og de tre nederste klubber – AC Horsens, Lyngby og AaB – har alle 27 point.

Dermed har alle tre klubber stadig mulighed for at klare frisag.

Lørdag den 3. juni klokken 14.00 spiller AC Horsens mod Lyngby på Nordstern Arena Horsens, og på samme tidspunkt fløjtes kampen mellem AaB og Silkeborg IF i gang i Aalborg.

AC Horsens har gennem hele sæsonen oplevet markant opbakning, og det bliver der brug for igen på lørdag, så derfor har ”de gule” valgt at sænke billetpriserne med 50 procent.

Priserne bliver således:

  • Voksen - 60 kr.
  • Studerende / Pensionist - 50 kr.
  • Børn (3-15 år) - 25 kr.

Hvis man allerede har sikret sig en billet til opgøret, vil man i løbet af uge 22 blive kompenseret, for alle skal selvfølgelig kun betale halv pris.

AC Horsens inviterer inden for i fanzonen foran The Long Field Road med gode priser og aktiviteter inden kampen. Mere info følger på achorsens.dk, Facebook og Instagram.

Klik her for at gå direkte til billetkøb.