Frederik V. Kristensen træner med i AC Horsens

29.06.2023 06:00

Trænerteamet benytter de kommende dage til at se nærmere på midtbanespilleren.

I mandags tog AC Horsens hul på forberedelserne til den kommende sæson i NordicBet Ligaen, og siden er det blevet til fem træningspas for spillerne.

Der er et nyt ansigt på træningsbanen i disse dage, for Frederik V. Kristensen er i gang med en prøvetræning på Langmarksvej.

Frederik V. Kristensen har senest spillet i Boldklubben FREM og har blandt andet en fortid i Vejle og Thisted, og han beskrives som en fysisk stærk og hårdtarbejdende midtbanespiller med et godt overblik.