Lørdagsbrag i Aalborg – ta’ med på udebaneturen

24.07.2023 13:08

Tag med og få en hyggelig lørdag sammen med andre gule fans.

Aalborg Portland Park danner rammen om braget mellem AaB og AC Horsens lørdag den 29. juli klokken 14.00, og ”de gule” arrangerer udebanetur.

Bussen kører mod det nordjyske på lørdag klokken 11.30 og ankommer til stadion omkring en halv time inden kampstart. Umiddelbart efter kampen kører bussen mod Langmarksvej og ankommer omkring klokken 19.00.

Prisen er 150 kroner for voksne, 125 kroner for pensionister og 100 kroner for børn.

Er du sæsonkortholder, så husk at du kan benytte din stregkode i rabatfeltet og få 10% rabat. Skriv din stregkode+aab - 123456aab

Er du studerende, så skal du sende en mail til [email protected].

Sidste frist for tilmelding er torsdag den 27. juli klokken 12.00.