Christian Tue Jensen træner med i AC Horsens
10.08.2023 12:00
Han har senest været på kontrakt i finske KuPS.
Den næste uges tid har AC Horsens-spillerne selskab af Christian Tue Jensen, der skal forsøge at overbevise det gule trænerteam om sine evner.
Han har senest repræsenteret KuPS i Finland og har tidligere været på leje i FC Fredericia og Brentford, mens han har været på kontrakt i FC Midtjylland.
Talentet er der ikke meget tvivl om, for han kan skrive hele 31 ungdomslandskampe på sit CV, og han har scoret 12 mål i de rød/hvide farver.