
16.08.2023 11:00
Vi har i dag oplevet, at alle vores sæsonkortholdere ved en fejl har modtaget mails omkring manglende betaling eller fejl ved at trække beløbet på deres betalingskort.
Som sæsonkortholder skal man ikke foretage sig noget. Meldingen om fejl er ikke korrekt. Fejlen er sket i vores billetsystem, og alle sæsonkortholdere kan derfor forholde sig helt roligt og skal ikke reagere på mailen.
Vi forsøger sammen med vores billetleverandør at udbedre fejlen så hurtigt som muligt, og vi opdaterer denne nyhed, når problemet er løst.
Fejlen vil ikke komme til at have indflydelse på fredagens kamp mod FC Helsingør, og du vil kunne bruge dit kort som normalt.