Studerende fans i Horsens

AC Horsens arrangerer udebanetur til Hobro

06.09.2023 10:39

DS Arena danner rammen om kampen mellem AC Horsens og Hobro IK, og forhåbentlig vælger mange gule fans at tage turen til Hobro.

Fredag den 15. september klokken 19.00 mødes AC Horsens og Hobro IK på DS Arena, og det bliver forhåbentlig kampen, hvor ”de gule” for alvor kommer i gang på fremmed græs.

AC Horsens arrangerer udebanetur til DS Arena, og der er mødetid ved fanbaren The Long Field Road senest klokken 16.00.

Fanbaren The Long Field Road åbner allerede klokken 15.00, så kom i god tid og hyg med de andre gule fans.

Bussen kører mod Hobro klokken 16.15, og deltagerne er hjemme i Horsens igen inden klokken 23.00.

Prisen for bustur og billet til kampen er 150 kroner for voksne, 100 kroner for pensionister og 50 kroner for børn.

Er du sæsonkortholder? Så husk at du kan benytte din stregkode i rabatfeltet og opnå rabat.

Er du studerende? Så send en mail til [email protected].

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 13. september klokken 12.00.

Klik her for at gå direkte til billetkøb.