Away: Tag med fanbussen til Hillerød

25.09.2023 07:09

Den hyggelige fredagstur går til Right to Dream Park.

Fredag den 29. september klokken 19.00 mødes AC Horsens og Hillerød på FC Nordsjællands hjemmebane Right to Dream Park, og AC Horsens arrangerer bustur for alle gule fans.

AC Horsens spillede senest på udebane mod Hobro, og det resulterede i den første sejr på udebane i denne sæson, og forhåbentlig ligger der også tre point og venter i Farum.

Opbakningen i Hobro var fremragende, og forhåbentlig vælger mange gule fans at tage turen til Farum for at støtte Ankersen, Buus, Saine og de andre AC Horsens-spillere.

Der er mødetid ved fanbaren The Long Field Road fredag den 29. september klokken 14.15, og der er afgang mod Farum klokken 14.30.

Bussen kører hjem umiddelbart efter slutfløjtet og lander i Horsens omkring klokken 01.30.

Prisen for busturen inklusiv billet til kampen er 350 kroner for voksne, 300 kroner for børn og 325 kroner for pensionister, og sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. september klokken 12.00.

Er du sæsonkortholder, så husk at du kan benytte din stregkode i rabatfeltet og opnå rabat.

Er du studerende, så skal du sende en mail til [email protected].

Klik her for at gå direkte til billetkøb.