Future Cup: Heiselberg scorede i nederlag

04.09.2023 13:59

Frederik Heiselberg bragte AC Horsens foran med 1-0 på et flot mål, men Brøndby vendte kampen med tre mål i 2. halvleg.

AC Horsens tog hul på sæsonens kampe i Future Cup mandag eftermiddag, da Brøndby IF gæstede Nordstern Arena Horsens, og den kamp slap gæsterne bedst fra med en 3-1 sejr.

Langt hen ad vejen var det en lige kamp, hvor hjemmeholdet med lidt større kynisme havde fået point.

Det så ellers ganske lovende ud i 1. halvleg, hvor hjemmeholdet bød gæsterne med blandt andre Thomas Mikkelsen, Kevin Tshiembe, Rasmus Lauritsen, Josip Radosevic, Oscar Schwartau og Emmanuel Yeboah i startopstillingen op til dans.

Der var masser af godt spil og tegninger til flotte angreb, og hjemmeholdet bragte sig foran i det 22. minut, da Angelo Nehmé og Frederik Heiselberg i fællesskab erobrede bolden på gæsternes banehalvdel. Heiselberg huggede knastørt bolden ind med venstreskøjten.

Lige før pausen havde Oscar Schwartau gæsternes bedste forsøg i 1. halvleg, da han sendte bolden forbi det lange hjørne.

Desværre fik gæsterne noget af en drømmestart på 2. halvleg, da Yeboah lobbede bolden over Bobjerg efter godt et minut.

Oscar Schwartau bragte gæsterne foran på straffespark.

Alagie Saine havde en fin afslutning efter knap en times spil, men han headede forbi mål.

Yeboah lukkede kampen 10 minutter før tid, da han selv var over returen efter en pragtredning af Bobjerg.

AC Horsens: Bobjerg, Buus, Saine, Ludwig, Wagner (Kirkel, 61.), Opondo, Santos (Toftegaard, 71.), Nehmé (Frederiksen, 71.), Gabriel (Rosenberg, 84.), Jallow (Beluli, 61.), Heiselberg.