AC Horsens og Jimmy Brinksby ophæver samarbejdet

30.11.2024 14:00

De to parter er blevet enige om at gå hver til sit, og Jimmy Brinksby har haft sin sidste arbejdsdag på Langmarksvej.

AC Horsens hentede Jimmy Brinksby ind i staben omkring førsteholdet i sommeren 2024, og han har fungeret som assistenttræner og Head of Football Data and Technology frem til i dag, hvor parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Det er uenigheder om den fremtidige strategi, der har udmøntet sig i en ophævelse af samarbejdet, og de to parter er enige om at skilles.

- Vi vil gerne takke Jimmy Brinksby for indsatsen i AC Horsens og ønsker ham alt det bedste, siger sportsdirektør Esben Hansen.