Årets sidste hjemmekamp på Nordstern Arena Horsens
20.11.2024 13:16
AC Horsens møder HB Køge søndag den 24. november klokken 15.00.
Den gule hjemmebane danner rammen om opgøret mod HB Køge på søndag, og det er sidste mulighed for at se Delac, Lusavec, Madsen og de andre AC Horsens-spillere i aktion på Langmarksvej i år.
AC Horsens indtager fjerdepladsen, mens søndagens gæster ligger på en 11. plads i NordicBet Ligaen, men HB Køge er inde i en rigtig god periode og vandt senest med 1-0 over Hvidovre IF.
Som tak for opbakningen gennem 2024 sælger AC Horsens øl, juleøl og sodavand for kun 20 kroner på stadion (så længe lager haves), og dørene åbner klokken 14.00.