Alexander Grøne Larsen ansættes på fuld tid i analyseafdelingen
18.12.2024 14:30
Séamus Harder Bartholdy og Alexander Grøne Larsen vil fremover udgøre analyseafdelingen i AC Horsens.
For et års tid siden blev Alexander Grøne Larsen en del af trænergruppen på Akademiet i AC Horsens, og han har det seneste halve år været tilknyttet førsteholdstruppen som analytiker.
Fra årsskiftet bliver han permanent tilknyttet analyseafdelingen i en fuldtidsstilling, og han skal fortsætte sit tætte samarbejde med Séamus Harder Bartholdy, der er Head of insights.
Alexander Grøne Larsen, der tidligere har arbejdet med analyse for AaB, ser frem til udelukkende at koncentrere sig om analysedelen i AC Horsens.
- Jeg ser frem til at blive analytiker på fuld tid, for vi har en spændende trup og et godt setup omkring truppen, og der bliver investeret på og uden for banen. Infrastrukturen er ved at være på plads, og det tiltaler mig, at man er klar til at investere på det analytiske område. Jeg får mere ansvar i min nye rolle, og det glæder jeg mig til, siger Alexander Grøne Larsen.