Kristian Nielsen - AC Horsens

AC Horsens forlænger med direktør

26.01.2024 15:36

Kristian Nielsen har sat sin underskrift på en forlængelse af aftalen.

AC Horsens har i dag forlænget direktør Kristian Nielsens ansættelsesaftale med yderligere fire år.

- Jeg er stolt over at binde mig til klubben i fire år yderligere, for jeg tror på en lys fremtid for AC Horsens, hvor vi kan tillade os at have store ambitioner, og jeg er rigtig glad for samarbejdet med vores nye ejere, der kommer med betydelige ressourcer og stort engagement. Det synes jeg også, at det igangværende transfervindue er et meget godt bevis på, og vi har fortsat stor fokus på at vende tilbage til 3F Superligaen, ligesom vi vil fortsætte udviklingen på Akademiet, siger Kristian Nielsen.

Adam Binnie, bestyrelsesmedlem i AC Horsens, udtaler:

- Kristian er en vigtig partner for os og en leder for AC Horsens, og vi er glade for, at han har forpligtet sig til at blive i AC Horsens. Vi ønsker at være en stabil ejergruppe og at have en person med Kristians erfaring og anciennitet er et godt første skridt mod vores mål om at vende tilbage til 3F Superligaen.