AC Horsens inviterer til sjov fastelavnsfest

25.01.2024 10:28

Sæt X i kalenderen den 10. februar klokken 14.00-16.00.

Det er ikke så tit, at HfS-Caféen får besøg af Spiderman, Batman, trolde, hekse og klovne, men det er der en god mulighed for lørdag den 10. februar klokken 14.00-16.00, når AC Horsens inviterer til en sjov fastelavnsfest.

Forhåbentlig har en masse udklædte børn lyst til at deltage, og den bedste udklædning bliver selvfølgelig kåret.

I løbet af dagen vil der være sjove aktiviteter, og for de lækkersultne vil der være fastelavnsboller.

Tilmelding skal ske til [email protected] og det koster 20 kroner at deltage – betaling via MobilePay nr. 300391.