Mads Leth Thomsen er blevet udtaget til U16 Future

22.03.2024 14:58

Danmark skal møde Holland, Belgien og Sverige.

U16-landstræner Søren Hermansen har udtaget U16 Future-truppen til en venskabsturnering i Belgien, og han har udtaget Mads Leth Thomsen.

Det er kun en uges tid siden, at Mads Leth Thomsen senest var udtaget af DBU, og det var til en future-kamp i Nyborg.

Nu venter tre spændende kampe for Mads Leth Thomsen og U16 Future, der skal møde følgende hold:

Tirsdag den 9. april klokken 12.00: Danmark – Holland

Torsdag den 11. april klokken 14.00: Belgien – Danmark

Lørdag den 13. april klokken 11.00: Sverige – Danmark