AC Horsens spiller pokalkamp på Bjergets Idrætsanlæg

05.08.2024 11:30

Kampen mod Kjellerup IF fløjtes i gang onsdag den 7. august klokken 18.00.

AC Horsens jagter den tredje sejr i træk, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Kjellerup.

Der er mødetid ved fanbaren The Long Field Road onsdag den 7. august klokken 16.15, og bussen er retur omkring klokken 21.00.

Er du sæsonkortholder eller medlem af Alliancen, så kan du indtaste din stregkode i rabatfeltet efterfulgt af ACH og opnå 10% rabat på billetten.

Prisen for busturen og billet til kampen er 150 kroner for voksne, 125 kroner for pensionister og studerende og 100 kroner for børn.

Tilmelding skal ske senest tirsdag den 6. august klokken 12.00.

Klik her for at købe adgang til udebaneturen.

Pokalkampen vises desværre ikke på TV eller i The Long Field Road, så man skal tage turen til Kjellerup, hvis man vil se kampen, og billetter kan købes ved indgangen for 50 kroner – der vil ikke være onlinesalg af billetter.