Tapé Christ

Tapé er en fast del af førsteholdstruppen

15.08.2024 13:30

Det er ikke længe siden, at Tapé ankom til Langmarksvej, men den 18-årige er allerede nu en fast del af førsteholdstruppen.

Tapé Christ fik debut for os den 4. august, da vi mødte Esbjerg fB og vandt med 1-0 på Blue Water Arena, og siden har han fået spilletid i pokalkampen mod Kjellerup IF og mod HB Køge i søndags.

Han skiftede fra ivorianske Academie Silue Football Club og har imponeret alt og alle på Langmarksvej på meget kort tid med sin fysik, hurtighed og gode teknik.

Tapé er nu en fast del af førsteholdstruppen og får nr. 12 i den gule trøje.

Han har stadig sin hjemmebanedebut til gode, men den kan han passende få til kampen mod Kolding IF i morgen fredag med kampstart kl. 19. Hent din billet her.