Åben målmandstræning på den gule hjemmebane
02.10.2024 06:00
Klubberne i Insero Klubsamarbejdet har efterspurgt en åben målmandstræning, og den finder sted den 19. oktober på Nordstern Arena Horsens.
Der har været stor efterspørgsel på målmandstræning fra mange klubber i Insero Klubsamarbejdet, og derfor har AC Horsens besluttet at invitere alle keepere (U9-U12) til åben målmandstræning lørdag den 19. oktober klokken 09.30-10.45.
Træningen varetages af Oliver Bach Sørensen, der er Head of Academy Goalkeeping, og Magnus Østergaard, der er målmandstræner på Akademiet, og det foregår på en af kunstgræsbanerne på Nordstern Arena Horsens.
Den åbne målmandstræning er som udgangspunkt for U9-U12, men der er også plads til en U8- eller U13-målmand, der har lyst til at være med.
- Vi har valgt at arrangere en åben målmandstræning for at give målmændene fra samarbejdsklubberne en god oplevelse, og det er naturligvis gratis. Hvis der er et ønske om at fortsætte med åben målmandstræning, så kan det blive en tilbagevendende begivenhed. Efter træningen er der mulighed for, at børnene kan blive på anlægget og se akademiholdene spille mod FC København, siger akademichef Martin Bloch.
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 16. oktober, og man tilmelder sig via nedenstående link.
Tilmelding: https://forms.office.com/e/gtZ75CK85M