AC Horsens tog et vigtigt skridt på vej mod 3F Superligaen
01.10.2024 16:05
Tirsdag den 1. oktober var der indvielse af klubbens nye topmoderne træningsanlæg, og dermed styrkede klubben det stærke fundament, der skal føre ”de gule” tilbage til landets bedste række.
Åbningsceremonien skete foran alle klubbens spillere, ledere, trænere, HfS’ere, administrationen, samarbejdspartnere, borgmesteren og andre med interesse for AC Horsens.
De nye baner afspejler klubbens forpligtelse til at fremme det højeste niveau af standarder for AC Horsens, og der er ingen tvivl om, at det vil gøre træningsoplevelsen endnu bedre for spillerne.
AC Horsens har foretaget betydelige økonomiske investeringer i infrastruktur, da det er afgørende for målet om at vende tilbage til 3F Superligaen. Klubben har også investeret i et nyt fysioterapeutrum, nye omklædningsrum og et nyt restitutionsrum. Dette er kun begyndelsen på infrastrukturinvesteringer i AC Horsens, og der er mere i vente.
- Vi glæder os til at gøre brug af de nye baner, som vi tror vil give vores spillere nogle af de bedste træningsfaciliteter i Danmark. Vores mål er at give vores spillere det mest professionelle miljø, så vi kan forbedre os som klub hver dag, siger Adam Binnie, der er bestyrelsesmedlem i AC Horsens.
AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen bød velkommen ved dagens åbningsceremoni, hvorefter han gav ordet til Adam Binnie, inden borgmester Peter Sørensen holdt en lille tale og efterfølgende klippede den gule snor med en kæmpe saks.
Efter den officielle åbning var der rundvisning for alle interesserede, så de kunne se opgraderingen af de forskellige faciliteter, og dagen sluttede med servering af stadionplatter under Østjysk Tømrer Tribunen.
Foto: Reese Studios