AC Horsens viste fremragende fight og moral i undertal

03.10.2025 19:51

”De gule” spillede i undertal i over 70 minutter, men det lykkedes at udligne to Hobro-føringer undervejs i kampen.

Hjemmeholdet kom stærkt ud til dagens opgør mod Hobro IK, og det var helt fortjent, at Alagie Saine kunne score sit første mål i den gule trøje, da han dukkede op ved bageste stang og headede Kristian Kirkegaards fine frisparksbold i nettet efter otte minutters spil.

Desværre varede glæden kun i fire minutter, for så havde Hobro udlignet efter hjørnespark.

I det 21. minut blev Tapé Christ præsenteret for det røde kort, og så måtte holdkammeraterne arbejde ekstra hårdt resten af kampen.

I det 27. minut blev der slået en lang bold frem ad banen, som Søren Andreasen opsnappede og prikkede i kassen.

AC Horsens bragte balance i regnskabet i det 34. minut, og det skete efter fremragende forarbejde. Ivan Milicevic sendte et indlæg ind foran mål, og det landede hos Saine ved bageste stang. Han fandt Moro, der første gang spillede bolden ind til Adam Herdonsson, som sikkert udplacerede målmanden.

Hobro bragte sig foran for anden gang i kampen, da Oliver Klitten sendte bolden i netmaskerne i det 66. minut. En håndfuld minutter senere dukkede Sebastian Pingel op i Hillerøds felt og klappede Julius Madsens tværaflevering ind bag keeperen til slutresultatet 3-3.

Nu venter der to udekampe mod Middelfart den 18. oktober og B.93 den 24. oktober, inden ”de gule” igen spiller på hjemmebane fredag den 31. oktober, når HB Køge kommer på besøg. Klik her for at købe billet til den kamp.

AC Horsens – Hobro IK 3-3 (2-2)
1-0 Alagie Saine (8.)
1-1 Theo Hansen (12.)
1-2 Søren Andreasen (27.)
2-2 Adam Herdonsson (34.)
2-3 Oliver Klitten (66.)
3-3 Sebastian Pingel (71.)

AC Horsens: Delac, Saine, Hausner (Kolskogen 69.), Pálsson, Christ, Milicevic (Madsen, 69.), Moro (Lusavec, 85.), Herdonsson, Kirkegaard (Sene, 86.), Pingel, Brandhof.

Hobro IK: Dakir, Nielsen (Hauge, 72.), Jensen, Jacobsen, Dietz, L. Klitten, O. Klitten, Hansen (Bruhn, 59.), Hyltoft, Rasmussen, Andreasen (Mortensen, 73.).

Advarsel, AC Horsens:

Udvisning, AC Horsens: Tapé Christ (21.)

Advarsel, Hobro IK: Jensen (45.), Mortensen (74.)

Tilskuere: 1.734

Dommer: Aydin Uslu