
AC Horsens inviterer til Samarbejdsklubbernes Dag
04.11.2025 09:36
Alle klubber i Insero Klubsamarbejdet inviteres til hjemmekampen mod Hillerød søndag den 23. november klokken 15.00.
AC Horsens har et fantastisk samarbejde med klubberne i Insero Klubsamarbejdet, og traditionen tro bliver alle samarbejdsklubberne inviteret til fodboldkamp på Nordstern Arena Horsens.
”De gule” samler medlemmer, trænere og ledere fra samtlige samarbejdsklubber søndag den 23. november klokken 15.00, når topholdet Hillerød kommer på besøg.
Mange hold fra samarbejdsklubberne benytter lejligheden til at lave en social tur, og det er tydeligt, at både børn og voksne hygger sig på stadion.
AC Horsens har sendt en billetvejledning til klubberne, så hiv fat i din holdkammerat, træner, trinleder eller formand for at høre, hvordan du får fat i en billet.



