
AC Horsens runder efterårssæsonen af med to hjemmekampe
19.11.2025 14:48
Der venter to spændende hjemmekampe mod Hillerød og AaB, og billetsalget er i gang på hjemmesiden og i app’en.
Der er trængsel i toppen af Betinia Ligaen, hvor der er fire point fra Lyngby og Hillerød i toppen af rækken og ned til AC Horsens på sjettepladsen, og ”de gule” har blot et enkelt point op til Hvidovre og Esbjerg fB, der ligger henholdsvis nummer tre og fire.
AC Horsens har to kampe tilbage inden juleferien, og det er hjemmekampene mod Hillerød søndag den 23. november klokken 15.00 og AaB søndag den 30. november klokken 15.00. Billetsalget til begge kampe er i fuld gang på hjemmesiden og i app’en.
Hvis det lykkes at hente fuld gevinst i de to kampe, så vil David Nielsens mandskab ligge helt fremme i tabellen i vinterpausen, og det vil give et godt afsæt til forårets sidste fire kampe i grundspillet og det afgørende slutspil.
Søndag den 23. november kan de gule fans varme op til kampen i fanbaren The Long Field Road fra klokken 13.00, og fra klokken 13.00-14.00 vil der være Happy Hour på sodavand og alt i hanerne for alle med billet eller sæsonkort.


