
AC Horsens supplerer offensiven med spændende afrikaner
25.03.2025 14:29
Congolesiske Aime Azende trænede med på Langmarksvej for første gang i dag.
Cheftræner David Nielsen samlede sit mandskab til et træningspas på Nordstern Arena Horsens i formiddag, og han kunne byde velkommen til Aime Azende.
Den 20-årige offensivspiller fra DR Congo har nemlig skrevet kontrakt med AC Horsens, der har hentet ham i Orapa United FC, der spiller i den bedste række i Botswana.
Handelen blev gennemført i slutningen af transfervinduet, og papirarbejdet er nu på plads, så han er spilleberettiget for AC Horsens.
Sportsdirektør Esben Hansen glæder sig til samarbejdet med Aime Azende.
- Aime Azende er en dygtig spiller med et stort potentiale, men han er kun 20 år, så han er ikke en færdig spiller endnu. Han har en meget interessant profil i forhold til fysisk styrke og offensive kvaliteter, og vi glæder os til at hjælpe ham med at indfri sit potentiale i vores gode miljø. Signingen af Aime er sket på baggrund af vores fintmaskede scoutingsystem i Afrika, og vi har endnu engang været grundige i processen, siger Esben Hansen.