
AC Horsens udlejer talentfuld målmand til Egersunds IK
14.03.2025 09:00
Andreas Hermansen skal prøve kræfter med fodbold i den næstbedste norske række.
20-årige Andreas Hermansen bliver lejet ud til Egersunds IK i OBOS-ligaen med øjeblikkelig virkning, og aftalen løber frem til sommeren 2025.
Klubben fra det sydlige Norge sluttede på en fjerdeplads i den næstbedste række i sidste sæson og får nu glæde af Hermansens kvaliteter.
- Andreas får en god mulighed for at spille på et super niveau i en fin klub, og han fortjener at komme ud, så han kan fortsætte sin gode udvikling, siger sportsdirektør Esben Hansen.