AC Horsens og Oliver Stanisic indstiller samarbejdet

24.04.2025 08:00

De to parter er blevet enige om at ophæve kontrakten, og dermed bliver det ikke til flere kampe i den gule trøje for Stanisic.

AC Horsens hentede Oliver Stanisic til klubben i august 2023, og den 195 centimeter høje midtstopper skrev under på en aftale frem til sommeren 2026, men begge parter er blevet enige om at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.

Sportsdirektør Esben Hansen roser Stanisic for hans håndtering af forløbet.

- I en ekstremt svær situation har Oliver opført sig meget professionelt og været positiv, og vi ønsker ham kun det bedste fremadrettet, siger Esben Hansen.

Stanisic nåede 20 kampe for AC Horsens.

- Det gik ikke som forventet, men jeg er stadig meget glad for min tid i klubben, for jeg er blevet behandlet godt. Jeg ønsker alle i og omkring klubben og fansene alt det bedste, og jeg er optimistisk i forhold til projektet. Jeg er sikker på, at klubben rykker op i Superligaen inden for kort tid, siger Oliver Stanisic.