AC Horsens inviterer til Samarbejdsklubbernes Dag

14.05.2025 08:15

Alle klubber i Insero Klubsamarbejdet inviteres til hjemmekampen mod FC Fredericia lørdag den 17. maj klokken 14.00.

AC Horsens har et fantastisk samarbejde med klubberne i Insero Klubsamarbejdet, og traditionen tro bliver alle samarbejdsklubberne inviteret til fodboldkamp på Nordstern Arena Horsens.

”De gule” samler medlemmer, trænere og ledere fra samtlige samarbejdsklubber lørdag den 17. maj klokken 14.00, når FC Fredericia gæster den gule hjemmebane.

Mange hold fra samarbejdsklubberne benytter lejligheden til at lave en social tur, og det er tydeligt, at både børn og voksne hygger sig.

AC Horsens har sendt en billetvejledning til klubberne, så hiv fat i din holdkammerat, træner, trinleder eller formand for at høre, hvordan du får fat i en billet.