
Fodboldfest på den gule hjemmebane – kom og vær med!
07.05.2025 10:17
Fredag eftermiddag venter et brag af en kamp mod OB! Kom til den ultimative fodboldfest fra kl. 16.00 og vær med til at skabe den bedste stemning. Vi har masser af sjove aktiviteter, musik og fede oplevelser for både store og små.
Happy Hour i Fanbaren – 16.00-17.00
Start fodboldfesten med en kold øl, shaker eller sodavand. Mellem kl. 16.00 og 17.00 er der happy hour i fanbaren på de tre drikkevarer.
Royal Unibrew Faxe Kondi-aktiviteter
Royal Unibrew er på plads med fede aktiviteter, hvor du kan få lov til at udfordre dine venner på sjove Faxe Kondi-spil og -konkurrencer. Hvem har de bedste færdigheder? Kom og find ud af det!
Dyst på den store dart-fodboldskive
Trænger du til at vise dine præcisions-skills? Test dine evner på den store dart-fodboldskive og dyst mod vennerne. Hvor hårdt kan du sparke, og hvor præcis kan du ramme? Der er masser af sjove udfordringer.
Pannabanen: Udfordr din familie eller venner
Er du klar til at spille? På den populære pannabane kan du dyste mod både venner og familie i en sjov og intens lille fodboldkamp. Det bliver både hurtigt og underholdende – så find dine bedste spiltricks frem.
Køb fedt merchandise
Fra kl. 17.30 kan du tage et smut forbi merchandisevognen og få fat i det fedeste gear.
Tag et billede ved My Futcard-fotovæggen
Husk at få taget et billede med dine venner ved vores My Futcard-fotovæg! Det bliver det perfekte minde fra dagen.
Mød ACHibald – Vores Maskot
Vores hyggelige maskot ACHibald er også med på dagen. Kom og sig hej til ham, få en high-five eller en dans med ham.
Autograf-signering efter kampen
Efter kampen er der mulighed for at få autografer fra nogle af spillerne. Kom tæt på spillerne – de stiller også gerne op til en selfie.
Vi glæder os til at se dig til en fantastisk fodboldfest med masser af sjov, god stemning og spændende aktiviteter. Vi ses på Nordstern Arena Horsens.