Tapé Christ – fra fodbold på gaden til Langmarksvej

Helt nede i den sydlige den af Elfenbenskysten lidt ovre i den østlige side mod Ghana ligger Abidjan, hvor mange afrikanske drenge løber rundt og drømmer om en fremtid som professionel fodboldspiller.

Der er mange om buddet og mange, der ikke når gennem nåleøjet, men Tapé Christ havde et ekstraordinært talent, som blev spottet meget tidligt.

Som de andre drenge i nabolaget spillede han fodbold på gaden uden sko, for de blev brugt til at udgøre stolper til de intense kampe – fem mod fem eller seks mod seks.

- Vi var mange, der spillede fodbold på gaden, og der var altid en af vennerne, der havde en fodbold, siger Tapé Christ.

Han var nok cirka fem år, da han begyndte at spille fodbold på gaden sammen med vennerne, og ret tidligt blev hans talent spottet.

- Jeg var nok omkring otte år, da jeg blev en del af et lille akademi, og det foregik på den måde, at vi spillede fodbold, som vi plejede dengang. Der kom en mand og pegede på nogen af os, og så blev vi en del af hans akademi i et par år. Det blev gradvist mere seriøst, og vi spillede mod andre byer, siger Tapé Christ.

Og seriøst blev det med træning onsdag og lørdag og kamp om søndagen, og skolen skulle selvfølgelig passes tirsdag, torsdag og fredag.

- Det var en fantastisk tid, hvor jeg også på et tidspunkt blev anfører. Forestil dig lige min motivation, siger Tapé og viser sit karakteristiske store smil.

Da han var omkring 10 år blev han interessant for et større akademi, og præsidenten mødtes med hans familie. Moderen gjorde opmærksom på, at hendes søn skulle passe sin skole, så der blev fundet en løsning på kombinationen af fodbold og skole.

- Her var jeg i nogle år og udviklede mig rigtig godt, indtil jeg blev opdaget af en træner som 16-årig, og han ville have mig. Jeg skiftede sæsonen efter som 17-årig til CO Korhogo, og her viste AC Horsens ret hurtigt interesse for mig. De havde fulgt mig i et stykke tid, siger Tapé Christ.

Han blev udtaget til Elfenbenskystens U20-landshold og deltog i en turnering i Frankrig, hvor de ivorianske talenter vandt 2-0 over værtsnationen.

- Mange klubber kontaktede min klub efter den turnering, og der var store klubber blandt dem. AC Horsens kontaktede os igen, og jeg rådførte mig med folk i min klub, for jeg lytter gerne til ældre, klogere folk, for jeg er ung, og de ved, hvad der er godt for mig. Familien og jeg hørte om AC Horsens’ projekt, og vi fuldendte aftalen, forklarer Tapé Christ.

Nu er han landet godt på Langmarksvej langt væk fra familie og venner, men i et godt miljø hvor han trives, udvikler sig og får tillid.

- Det er dejligt at være i AC Horsens, hvor jeg har taget store skridt fra U19 og op til førsteholdet. Jeg trænede med i starten, fik spilletid og har bidt mig fast i startopstillingen. I første omgang vil jeg rykke op i Superligaen med AC Horsens, men på sigt er ambitionen at spille i Champions League, fortæller Tapé Christ.

Når han ikke spiller fodbold, så bruger han blandt andet tiden på at holde forbindelsen til venner og familie.

- Jeg taler meget i telefon med min mor og savner hende meget. Jeg savner også min lillesøster og min storesøster. I min fritid er jeg mest derhjemme, ser film, taler i telefon, spiser og sover meget. Det er nok lidt kedeligt, griner Tapé Christ.