
19.06.2025 18:00
Det er lige knap et år siden, Mikkel Kallesøe skiftede fra Randers FC til AC Horsens, og det er blevet til 27 kampe i den gule trøje.
Det bliver dog ikke til flere kampe med AC-logoet på brystet for Kallesøe, for han er blevet solgt til AaB.
- Mikkel Kallesøe har haft et ønske om at prøve noget andet og efter en god dialog med AaB, har vi fundet en løsning, der giver mening for alle parter, siger sportsdirektør Esben Hansen.