AC Horsens hentede sæsonens første sejr mod Kolding IF

25.07.2025 19:56

Frederik Brandhof og Sebastian Pingel scorede i 2-1 sejren på Nordstern Arena Horsens.

AC Horsens viste fremragende moral fredag aften, da ”de gule vendte 0-1 til 2-1 på hjemmebane.

I det 10. minut troede Casper Jørgensen, at han havde bragt Kolding IF foran med 1-0, men hans mål blev annulleret for offside.

Føringsmålet kom dog i det 34. minut, da Magnus Saaby udnyttede en passiv AC-defensiv og sendte bolden fladt forbi Matej Delac.

AC Horsens kom som forvandlet ud til 2. halvleg, og der var kun spillet et par minutter, da Frederik Brandhof udlignede. Ivan Milicevic slog et skarpt indlæg ind til Sebastian Pingel, der tæmmede bolden og trykkede af med venstreskøjten. Hans skud ramte stolpen, og Brandhof var først over den og sendte den i netmaskerne.

En håndfuld minutter senere blev Sebastian Pingel matchvinder, da Ivan Milicevic endnu engang viste sin fine indlægsfod. Pingel steg til vejrs og headede flot bolden i jorden og ind bag målmanden.

Efter en times spil burde Isak Tånnander have bragt balance i regnskabet, da han fik en stor mulighed ved bageste stang, men han fik hverken retning eller fart på hovedstødet.

AC Horsens skal i kamp igen mandag den 4. august, når turen går til Hvidovre, og næste hjemmekamp er lørdag den 9. august, når Middelfart gæster den gule hjemmebane.

AC Horsens – Kolding IF 2-1 (0-1)
0-1 Magnus Saaby (34.)
1-1 Frederik Brandhof (48.)
2-1 Sebastian Pingel (2-1)

AC Horsens: Delac, Saine, Hausner (Ludwig, 84.), Kolskogen (Doua, 89.), Roslyng (Christ, 64.), Milicevic, Moro, Olsen, Brandhof, Kirkegaard (Sene, 84.), Pingel.

Kolding IF: Moser, Vestergaard, Vadstrup, Nørager, Taanander (Dej, 78.), Morberg, Saaby, Olsen, Westh (Møller, 86.), Jørgensen, Yatéké

Advarsel, AC Horsens: Roslyng (38.), Saine (61.)

Advarsel, Kolding IF: Jørgensen (90.)

Tilskuere: 1.786

Dommer: Lasse Læbel Graagaard