
AC Horsens søger fysioterapeut til barselsvikariat på U19-holdet (Young AC Horsens)
10.07.2025 08:00
AC Horsens søger en engageret og fagligt stærk fysioterapeut til et fuldtids barselsvikariat på klubbens U19-hold (Young AC Horsens).
Du bliver en del af et ambitiøst talentudviklingsmiljø, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle fremtidens førsteholdsspillere. Vi lægger vægt på høj faglighed, tæt tværfagligt samarbejde og en stærk kultur omkring spillerudvikling.
Om stillingen
- Hold: AC Horsens Young (U19)
- Omfang: Fuldtid
- Ansættelsesperiode: 28. juli 2025 til 1. januar eller 1. februar 2026
- Løn: DKK 28.000 pr. måned
Vi forventer, at du
- Er uddannet fysioterapeut - gerne med erfaring fra eliteidræt eller talentudvikling
- Arbejder selvstændigt og struktureret i en hverdag med mange berøringsflader
- Har stærke samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
- Har fokus på både skadesforebyggelse, behandling og spillerens generelle udvikling
Vi tilbyder
- Et udviklingsorienteret og professionelt fodboldmiljø
- En central rolle i arbejdet med klubbens største talenter
- Tæt samarbejde med trænere, medicinsk stab og fysisk træner
- Gode faciliteter og en velfungerende organisation
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Mads Dahl-Larsen på [email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.