AC Horsens tester mod Silkeborg IF

05.07.2025 13:00

Opgøret fløjtes i gang søndag den 6. juli klokken 12.00.

AC Horsens har indtil videre spillet to træningskampe mod FC Nordsjælland og AGF, og i morgen tester ”de gule” formen mod endnu et superligamandskab, når Silkeborg IF gæster den gule hjemmebane.

Kampen spilles på bane 6, der er den nye træningsbane ved siden af højbanen, og der vil være adgang for tilskuere fra klokken 11.30. Alle tilskuere skal opholde sig på højbanen i det indhegnede område og selvfølgelig følge anvisningerne fra personalet.

Opgøret mod Silkeborg IF er det næstsidste i opstarten, og den sidste træningskamp spiller AC Horsens i Lyngby lørdag den 12. juli.

Har du fornyet dit sæsonkort eller sikret dig en billet til sæsonpremieren mod Aarhus Fremad lørdag den 19. juli? Ellers klik her.