
AC Horsens udlejer Odilon Kouassi
14.07.2025 10:11
Kouassi skal tilbringe den kommende sæson i fransk fodbold.
AC Horsens er nået til enighed med franske FC Versailles om en lejeaftale for Odilon Kouassi, som gælder for hele 2025/26-sæsonen. Den 19-årige ivorianer, som kom til AC Horsens i januar 2024, udlejes for at sikre mere spilletid og dermed fremme sin fortsatte udvikling i den kommende sæson.
- Odilon er et kæmpemæssigt talent. Han er fysisk stærk, og han har nogle veludviklede tekniske visioner i sit spil. Lejeaftalen med Versailles giver Odilon en god platform at udvikle sig på de næste 12 måneder, og vi glæder os til at følge udviklingen, siger Esben Hansen.
AC Horsens ønsker Odilon Kouassi held og lykke i Frankrig og ser frem til at følge hans udvikling.